Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du altid skal acceptere betingelser, cookies eller give tilladelse til at bruge din lokalitet, når du besøger en ny hjemmeside eller bruger en ny app? Har du også dårlig samvittighed over altid at acceptere uden at gide læse det igennem? Har du brug for en forklaring på, hvorfor det er sådan, og hvorfor det er så svært at gøre noget ved? I dette forløb vil vi med udgangspunkt i hverdagens dataudveksling afdække hvad, hvordan og hvorfor vi deler vores data med hinanden, med fremmede og med virksomheder. 

Forløbet tager udgangspunkt i ideen om, at vi kan bruge sociologiske teorier og begreber til at forklare, hvordan vi deler data på nettet. Herfra stiller vi de spørgsmål, som man kunne stille til alle former for social adfærd, nemlig hvad, hvordan og hvorfor:

  • Hvad deler vi?
  • Hvordan deler vi?
  • Hvorfor deler vi?

I stedet for at begynde med at kigge på den digitale sociale adfærd tager forløbet afsæt i at forklare den sociale adfærd. Formålet med de første to moduler er at foretage en undersøgelse af den sociale adfærd ved hjælp af Goffmans teori om det sociale liv som et teaterstykke, Jørgensens fire identitetsniveauer, Honneths teori om anerkendelse og lidt om aktør- og strukturforklaringer. Denne del af forløbet udgør en slags skabelon for de resterende moduler – det vil sige, vi stiller de samme spørgsmål til den digitale sociale adfærd, som vi har stillet til den sociale adfærd (hvad, hvordan og hvorfor).

Herefter er forløbet opbygget således, at det undersøger tre forskellige aspekter af det digitale sociale liv: sociale medier, søgemaskiner og hjemmesider og apps. Under hvert af de tre aspekter svares der primært på spørgsmålet “hvad” – det vil sige, hvad deler vi på sociale medier, hvad deler vi på søgemaskiner og hvad deler vi på hjemmesider/apps. 

Med hensyn til hjemmesider/apps udfoldes spørgsmålet om, hvordan vi deler. Her er der mulighed for et samarbejde med informatik f.eks. i forbindelse med et cookie-spil.

Herefter fokuserer forløbet på det overordnede (og måske vigtigste) spørgsmål, nemlig: Hvorfor deler vi? Her er der mulighed for at sammenligne med svaret på spørgsmålet i forbindelse med den indledende undersøgelse af den sociale adfærd. Her udfoldes aktør-strukturproblematikken, fordi forløbet igennem undersøgelsen af den digitale sociale adfærd har blotlagt, hvordan individet faktisk har meget lidt magt over egne data. Det centrale er, at vi er underlagt de samme begrænsende strukturer i den digitale verden som i den sociale verden, og at man måske ikke har samme kontrol over sine data i den digitale verden, som man har i den ikke-digitale verden.

I den sidste del af forløbet vendes perspektivet om og i stedet for at forklare med udgangspunkt i individets perspektiv, så fokuseres der på, hvordan virksomheder opsamler data og derved har muligheden for at manipulere og udnytte vores data (imod os). Her inddrages Zuboffs teori om overvågningskapitalisme og Couldry og Meijas teori om datakolonialisme. I denne sidste del af forløbet er der også mulighed for et samarbejde med informatik, for eksempel i forbindelse med machine-learning-metoder til træning af forudsigelsesmodeller til brug for markedsføring.

 

Relevante faglige mål (med udgangspunkt i læreplanens § 2.1.):

  • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
  • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
  • forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
  • forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
  • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
  • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Lærervejledning

Man kan få et indtryk af forløbets indhold på siden Introduktion til forløbet.

 

Forløbet er tiltænkt samfundsfag på A-niveau, men det kan anvendes på både C- og B-niveau. Det er tiltænkt A-niveau for at have tid nok til at udfolde undersøgelsen, men man kan godt springe over for eksempel undersøgelsen af hjemmesider/apps. Herved vil man kunne springe over nogle moduler og anvende forløbet på C- eller B-niveau. Se nærmere i forløbsplanen på næste side.

 

Der er mulighed for samarbejde med informatik på to forskellige tidspunkter i forløbet, men det er ikke et krav. Et tværfagligt samarbejde vil give mere forståelse for de tekniske løsninger, som ligger bag “overvågningskapitalismen”, og det vil give eleverne mulighed for at udvikle egne produkter eller tilpasse sig eksisterende. Herunder er der også mulighed for at inddrage viden fra samfundsfag i forhold til, hvad der kunne give magten tilbage til aktøren og om det i det hele taget er muligt at regulere internettet ved at give aktørerne magten. Måske er det kun på systemniveau, at løsningerne kan findes?

 

I de to første moduler er der en relativt detaljeret plan for modulet under overskriften “Lærerens plan for modulet”. I de resterende moduler henvises til forløbsplanen.

 

I forhold til læreplanen i samfundsfag, så vurderes det, at forløbet omfatter, hvad der står under sociologi (de mest relevante dele er fremhævet med fed):

  • Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
  • Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
  • Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Hertil kommer muligheden for at indgå i samarbejde med informatik, hvorved det faglige mål “at behandle problemstillinger i samspil med andre fag” også opfyldes.

Modul

Ramme

Fokus

Aktivitet

Kommentar

1

Den ikke-digitale hverdag: 

Hvad deler vi?

Hvad er privat og hvad deler vi egentlig i hverdagen – både med mennesker vi kender og med mennesker vi ikke kender. Eleverne skal selv indsamle empiri.Øvelse 1 er en undersøgelse af tabeller og figurer. Øvelse 2 er en induktiv observationsøvelse, som danner grundlag for næste modul.Der bør være god tid sat af til øvelse 2. 
2

Den ikke-digitale hverdag:

Hvordan og hvorfor deler vi?

Eleverne læser teori om identitetsdannelse (Jørgensen) og det sociale liv som teater (Goffman) og anvender det på øvelse 2 fra modul 1.Øvelse 1 er en efterbehandling af øvelse 2 fra modul 1. Derudover læsning af tekster.Modul 2 forudsætter at man har lavet modul 1.
3

Fra den fysiske hverdag til den digitale hverdag:

Hvad og hvordan deler vi på sociale medier?

Med udgangspunkt i en figur gennemgået i modul 2, skelnes der mellem data vi bevidst deler og data, som vi ubevidst deler. Det vi deler på sociale medier hører i overvejende grad til i den første kategori.

 

Øvelse 1 har fokus på forskellen på sociale medier og hvordan det bruges. Øvelse 2 har fokus på ubevidste informationer delt på sociale medier. Øvelse 3 er med fokus på hvad sociale medier bruger data til.Man kan godt gøre mere ud af vinklen med Cambridge Analytica-skandalen – evt. inddrage det politiske niveau.
4

Den digitale hverdag:

Hvad og hvordan deler vi på søgemaskiner? 

Der introduceres til de underholdende og provokerende undersøgelser af Stephens-Davidowitz som siger, at den bedste kilde til viden om mennesker er deres adfærd på søgemaskiner.Øvelse 1 er et induktivt forsøg på at efterligne Stephens-Davidowitz’ fremgangsmåde. Øvelse 2 er at forholde sig kritisk til resultaterne og metoden. 
5Den digitale hverdag: Hvad og hvordan deler vi på søgemaskiner?Hele modulet bruges på at se filmprojektet “Made to measure”. Kender du typen – Google Edition kan både udføres før og efter (eller uden) at man har set filmen.Denne blok kan godt springes over, da filmen ikke kan bruges som decideret empiri. Filmen gør dog et stort indtryk på mange elever.
6

Den digitale hverdag:

Hvad og hvordan deler vi med hjemmesider og apps? 

Modulet bruges på at afdække hvordan cookies og apptilladelser sporer og gemmer data om ens færden.Øvelse 1 er en hands-on øvelse om cookies. Øvelse 2 er en gennemgang af hvilke former for sporing eleven selv er udsat for.Her er der oplagte muligheder for samarbejde med informatik.
7Den digitale hverdag: Hvorfor deler vi private data?Fokus er på de sociologiske teorier. Modulet bruges på at koble undersøgelsen fra modul 1 og 2 med undersøgelsen fra modul 3-6, dvs. at bruge de samme begreber og forklaringer.Alle øvelser bruges på enten at anvende teori på forskellige undersøgelser af vores forhold til at dele data.  
8Den digitale hverdag: Hvorfor deler vi private data?Her er fokus på aktør-strukturproblematikken og individers reaktioner på oplevelsen af manglende kontrol.Øvelserne tager udgangspunkt i opgivenhed og creepiness. Eleverne forholder sig til forskellige scenarier, og konfronteres med erkendelsen af, at det dybest set er umuligt at tage magten over egne data tilbage.Denne blok kan godt springes over, hvis man gennemgår aktør-strukturproblematikken i en anden sammenhæng.
9Den digitale struktur: Hvorfor foregår det?Her skifter fokus fra aktørerne til strukturen. Zuboffs teori om overvågningskapitalisme introduceres som strukturel forklaring.Øvelserne tager udgangspunkt i at forstå teorien bag og i at anvende teorien på en case (bilforsikring + overvågning)I denne og de følgende blokke kan fokus lægges i retning af det politiske, hvis man ønsker det.
10Den digitale struktur: Hvorfor foregår det?Fokus på strukturniveau fastholdes. Teorien om datakolonialisme introduceres.Øvelserne er ligesom i sidste blok med afsæt i teori og med anvendelse af teori på en case, som omhandler digitalisering i 3. verdenslande.Her er der mulighed for at gå i dybden med lande på forskellige udviklingstrin.
11PerspektiverFokus på teknologiske muligheder og næste skridt inden for overvågningskapitalisme.Øvelsen tager udgangspunkt i et machine learning-værktøj som kan bruges til at målrette annoncer eller spore adfærd med henblik på manipulation.Her er der mulighed for samarbejde med informatik igen.

Modul 1: 

Privatliv og personlige data 

Eleverne undersøger figurerne og diskuterer, hvad privatliv og data egentlig er. Eventuel opsamling med henblik på, hvad der karakteriserer danskernes forhold til privatliv og data.

Klip fra Sherlock 

Se videoen på klassen. Husk at slå engelske undertekster til.

Hvad er data og hvad er privat? 

Eleverne observerer andre mennesker og registrerer de indsamlede data. 

Eleverne skulle gerne nå til en erkendelse af, at data er noget, som vi hele tiden afgiver, når vi indgår i relationer med andre mennesker. Vi har en forestilling om, at vi kan kontrollere det flow af information, der udgår fra os, men det kan vi måske kun i et begrænset omfang.

Et andet menneske kan uden at tale med os inden for kort tid bedømme, hvor gamle vi er, hvor mange penge vi har, om vi går op i vores udseende, om vi ser dårligt, om vi hører dårligt, om vi er ved at tabe håret, om vi motionerer, om vi er overvægtige, om vi ryger, vores civilstand, om vi har tics, hvad vi laver i fritiden, om vi har handicaps og meget andet. 

Hvis vi fører en kort samtale med vedkommende, kan de også bestemme, hvilken del af landet vi kommer fra, hvor intelligente vi er, vores seksuelle orientering samt anskaffe sig oplysninger om uddannelse, arbejdsplads, antal børn, søskende, forældre mm.

Opsamling på øvelse 

Eleverne indsamler forskellige grunde til, hvorfor vi deler data med andre mennesker. Det kan f.eks. være:

  • Vi har valgt en fremtræden, som vi opretholder. Vi kan kalde det identitetsarbejde eller front stage-arbejde eller personlig identitet.
  • Vi bruger andres reaktioner på vores fremtræden til at tilpasse den, så den stemmer overens med den person, som vi ønsker at være.
  • Andre menneskers reaktioner på vores fremtræden kan ofte ikke skjules. Hvis folk kigger væk, griner eller vender øjne, så har vi oplevet en social sanktion.
  • Vi får feedback på vores fremtræden med det samme eller næsten med det samme.
  • Det er for det meste i en ligeværdig relation med andre mennesker: Vi kan se de samme informationer om dem, og de tilbyder dem i samme omfang som os.
  • Vi kan ikke ikke indgå i dataindsamlingen, medmindre vi vælger at lade være med at deltage i det omkringliggende samfund og i stedet blive hjemme ved os selv.
  • Vi vil ikke blive hjemme ved os selv, fordi vi er sociale væsener, der er afhængige af andres anerkendelse for at opretholde vores egen identitet.
  • Vores identitet, og dermed også os selv, findes kun i det omfang, vi bliver set af andre mennesker og bliver anerkendt af dem

Modul 2:

Teori om identitetsdannelse og det sociale liv 

Eleverne læser (muligvis som lektie) siden Teori om identitetsdannelse og det sociale liv og svarer på forståelsesspørgsmål om henholdsvis identitetsniveauer og Goffman. Svarene på spørgsmålene ligger på siden Svar på forståelsesspørgsmål om identitetsniveauer og Goffman (skjult for elever). 

Efterbehandling af Øvelse 1: Hvad er data og hvad er privat? 

Eleverne arbejder med siden Efterbehandling af Øvelse 1: Hvad er data og hvad  er privat? og vender i den forbindelse tilbage til både begreberne fra Goffman og identitetsniveauer samt deres notater fra observationsøvelsen i første modul. 

Intentionen med denne side er at anvende begreberne på deres observationer og på den måde synliggøre, at vi ikke har kontrol over de data, vi afgiver, og at det både kan bekræftes i observationerne og i den lidt overfladiske analyse af klippet fra Sherlock, som bruges som skabelon. 

Konklusionen på øvelsen er at vende tilbage til spørgsmålet om, hvorfor vi indgår i dataindsamlingen, når den faktisk også afslører os. 

No Man is an Island 

Eleverne arbejder med siden No man is an island, hvor de læser om Honneths anerkendelsesteori, som har som udgangspunkt, at mennesker er afhængige af hinanden for at blive anerkendt og at anerkendelsen spiller en væsentlig rolle i vores selvrealisering. 

I denne forbindelse kan eleverne som en slags opsamling vende tilbage til de svar, de gav på refleksionsspørgsmålet fra slutningen af første modul og forhåbentligt kvalificere deres svar teoretisk ved hjælp af Honneths pointer. 

Læreren kan her selv vælge at bevæge sig videre i dette spor. Læreren kan eventuelt henvise  til et andet forløb, hvor Honneth er anvendt. Det kunne f.eks. være integration, velfærdsstat eller konkurrencestat.

Hvem har magten over vores data? 

Eleverne arbejder med siden Hvem har magten over vores data?, hvor de læser om aktør/struktur-perspektiver og skal diskutere spørgsmålet om, hvorvidt det er aktører eller strukturer, der har magten over de data, vi afgiver. 

Pointen er at hæve abstraktionsniveauet en anelse og relatere problemstillingen til alle mulige andre aktør/struktur-problemstillinger, som man måske har arbejdet med i andre forløb. Pointen er også, at begrebet struktur kan bruges til at sætte ord på det ubestemmelige, der gør, at vi konstant deler data om os selv med omgivelserne.

 

Svar på forståelsesspørgsmål om identitetsniveauer og Goffman

Forståelsesspørgsmål

  1. Hvordan er identitet et individuelt projekt og hvordan er det ikke?
    • Det er individuelt, hvis det handler om, hvem man er (jeg-identitet), og hvordan man fremstiller sig selv (den personlige identitet). Det er ikke individuelt, hvis det handler om, hvordan andre opfatter en (den sociale identitet), og hvilken gruppe man tilhører (kollektiv identitet). Man kan diskutere, om der ikke også er kollektive komponenter i fremstillingen af en selv. Denne ville  nok skulle tilpasses, hvis andre ikke anerkender/accepterer ens personlige identitet (gennem den sociale identitet).
  2. Forklar begreberne jeg-, personlig og social identitet.
    • Jeg-identitet er den inderste kerne, som er summen af de erfaringer og den krop, som man består af. Dette identitetsniveau er der, hvor personen opretholder en forestilling om at være den samme fra dag til dag, selvom man måske fremstår radikalt forskellig for omverdenen.
    • Personlig identitet handler om, hvad man gerne vil vise om sig selv og beror på bevidste valg, som man træffer i fremstillingen af en selv. Den er foranderlig, men afhænger også af ydre faktorer, f.eks. på hvilket stadie af livet man befinder sig. Man kan også bruge begrebet branding
    • Social identitet handler om, hvordan andre opfatter en. Herigennem opnås accept og anerkendelse, hvis vores personlige identitet anerkendes som den sociale. Der er ikke tale om at enten anerkendes den personlige identitet eller ej, men om at den måske anerkendes i større eller mindre omfang.

Forståelsesspørgsmål

  1. Selvets præsentationsbehov har både en funktion for det enkelte individ og for den sociale orden. Hvad er de funktioner?
    • for det enkelte individ har det den funktion, at man kan bekræftes i, over for sig selv, at man har den fremtræden som man ønsker og at man er den, som man er.
    • for den sociale orden har det den funktion, at det er med til at skabe ordenen. Hvis mennesker ikke havde behov for at præsentere sig selv, ville der ikke findes en orden.
  2. Hvordan ligner den sociale interaktion et skuespil?
    • ved at der f.eks. er optrædende, tilhørere, setting og scener. Det særlige ved den sociale interaktion er så, at de optrædende også er tilhørere og omvendt.
  3. Hvilken rolle spiller andres og vores egen forforståelse og forventninger i dén måde vi og andre fremstiller os selv på?
    • vores forforståelse og forventninger former de roller, som vi hver især indtager over for hinanden. Med lægen og patienten som eksempel, kan vi forestille os, hvilke særlige måder at opføre sig på, som er i spil i mødet mellem de to. Uden de involveredes forforståelse og forventninger ville mødet være mere besværligt, f.eks. hvis lægen skal redegøre for sin kompetence eller i det hele taget forklare, hvorfor han/hun stiller så personlige spørgsmål til patienten.
    • forforståelse og forventninger spiller dermed en rolle ift. at vi gerne vil leve op til de andres forventninger til os. Hvis vi ikke gør det, så overskrider vi grænserne for den sociale orden. Og hvis vi overskrider grænserne, har vi heller ikke selv de samme muligheder for at præsentere os.
  4. Hvad er forskellen på frontstage og backstage?
    • frontstage er den sociale virkelighed, hvor vi er genstand for andres opmærksomhed. Her optræder vi.
    • backstage er den private virkelighed, hvor vi ikke behøver at præsentere os selv. Her forbereder vi os på at optræde.
  5. Den sociale interaktion handler både om selvrepræsentation og om opretholdelse af den sociale orden – hvorfor?
    • den sociale interaktion kræver, ligesom en forestilling, forberedelse og samarbejde mellem de involverede. Alle forsøger at opretholde den sociale orden, dvs. den fælles forståelse om de normer og regler, som hersker i situationen. Det er for at sikre, at der er plads til at alle kan præsentere sig.
    • de beskyttende praksisser træder i kraft, så den der optræder ikke “falder igennem” på scenen, hvis vedkommende overskrider grænserne for den sociale orden og dermed ødelægger den.

 

1. Modul: Hvad deler vi?

2. Modul: Hvordan og hvorfor deler vi?

3. Modul: Hvad og hvordan deler vi på sociale medier?

4. Modul: Hvad og hvordan deler vi på søgemaskiner?

5. Modul: Hvad og hvordan deler vi på søgemaskiner?

6. Modul: Hvad og hvordan deler vi med hjemmesider og apps?

7. Modul: Hvorfor deler vi private data?

8. Modul: Hvorfor deler vi private data?

9. Modul: Hvorfor foregår det?

10. Modul: Hvorfor foregår det?

11. Modul: Hvad er perspektiverne for afgivelse af flere private data?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *