Undervisningsforløbet ‘Folk & forandringer – Danmark i 1800-tallet’ har fokus på demografiske ændringer i Danmark i det 19. århundrede. Forløbets fokuserer på 3 folketællinger af Danmarks befolkning fra årene 1801, 1851 og 1901, og hvordan de kan bruges til at undersøge de store forandringsprocesser, som ændrede samfundet i 1800-tallet.
Gennem forløbet skal eleverne besvare historiske problemstillinger ved at arbejde med data i et makroperspektiv og på den måde kigge på demografisk kontinuitet og brud gennem det 19. århundrede.
Relevante faglige mål (med udgangspunkt i læreplanens § 2.1.):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Modul 1: Hvem ville jeg have været?
I 1800-tallet var befolkningens liv i Danmark helt anderledes end idag. Og befolkningen var meget mindre og fordelt helt anderledes i landet.
I dette modul skal du:
- lære om hvilke kilder vi har til at undersøge befolkningen i Danmark i 1800-tallet
- lære socialhistorie er
- få et indtryk af, hvor anderledes dit liv ville have været, hvis du var født for 200 år siden
Start med at se videoen herunder. Når du har set den, skal du læse om socialhistorie, før du går igang med dagens opgave.
Socialhistorie er en tilgang til historie, hvor fokus er på de sociale forhold hos befolkningen. Dette er et helt anderledes fokus, end du møder i mange historiebøger, hvor fokus er på de rige og magtfulde politikere, hærførere, konger osv. Socialhistories måde at undersøge fortid på kaldes nogle gange på engelsk ‘history from below’. Dette peger netop på, at socialhistorie gerne vil undersøge den helt almindelige befolkning – og ikke kun eliterne.
Fokus i socialhistorie er derfor problemstillinger som:
- Hvordan boede folk i andre tider?
- Hvordan fik de mad og drikke?
- Hvordan var velstanden fordelt i samfundet?
- Hvordan var forholdet mellem kønnene og mellem forældre og børn?
- Hvilke roller havde de forskellige familiermedlemmer?
- Hvordan behandlede man de fattige?
- Hvordan fik samfundsændringer (fx begyndende industrialisering, indførsel af demokrati) betydning for befolkningen?
Når man arbejder med socialhistorie er det derfor også nogle andre kilder, som er interessante. Hvis man vil undersøge boligforhold i fortiden, kan det fx gøres gennem arkæologiske udgravninger, gamle huse, skriftlige kilder, billeder (maleri, fotografi, osv), kort over området, m.m.
Du skal i denne opgave i gang med at bruge data fra 1800-tallet og sammenligne den med nutidige forhold, som du kan finde data om på Danmarks Statistik.
Du skal kigge nærmere på
- hvordan aldersfordelingen var i befolkningen
- hvor folk boede henne
- hvordan en normal husstand så ud.
Opgave 1
Gå ind på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal, og svar på spørgsmålet: Hvor mange mennesker bor der i Danmark?
Gå herefter ind på https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=FOLK1AM&PXSId=239853&tablestyle=&ST=SD&buttons=0
Her kan du slå op, hvor mange der har samme alder som dig. 
Nu kan du beregne, hvor stor en andel af befolkningen, som har samme alder som dig.
Gå så bagefter ind på https://1800tallet.dataekspeditioner.dk/, og start med at læse guiden, du kan se i højre side.
Vælg folketællingen i 1801 ovre i venstre side, og tryk søg. Du kan nu se, hvor mange resultater ,det giver, hvilket svarer til antallet af mennesker registreret i folketællingen. Notér tallet.
Gå op under filtre, og vælg alder i den øverste. Indtast din alder, og tryk søg. Du kan nu på samme måde se antallet af mennesker, der er registreret med den alder i folketælling.
Beregn hvor stor en andel af befolkningen, som din aldersgruppe udgjorde i 1801, og sammenlign med, hvor stor en andel, I udgør idag. Hvorfor er der så stor forskel?
Opgave 2
Hvor bor du henne? På landet, i en provinsby eller i hovedstaden? Som du kan læse om her, falder andelen af befolkningen, der bor på landet.
Prøv at finde dig selv i tabellen ‘Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter’, ud fra hvor du bor (landdistrikt eller byens størrelse). Hvad er gennemsnitsalderen på dem, som under lignende forhold?
I 1801 boede 10,9 % i København, 7,5 % i byer med over 1000 indbyggere, 2,0 % i byer med 500-999 indbyggere og 0,4 % i byer med under 500 mennesker. Langt størstedelen af befolkningen, 79,3 %, boede i landdistrikterne.
Hvilke forskelle er der mellem, hvor folk bor idag og i 1801?
Gå herefter ind på https://www.statistikbanken.dk/by2, og indtast dine oplysninger (kommune, bystørrelse, alder, evt. køn, år (2023)), og find ud af, hvor mange der er som dig.
Opgave 3
Gå ind på https://www.statistikbanken.dk/fam55n , og indtast oplysninger om, hvor mange I bor i din husstand. Hvor mange husstande af den størrelse findes idag?
Gang tallet med antallet af medlemmer af husstanden, og beregn hvor mange mennesker der er tale om. Undersøg, hvor stor del af den samlede befolkning, som bor i en husstand af den størrelse – brug tallet for den samlede befolkning fra Opgave 1.
Undersøg nu, hvor mange husstande som havde samme antal medlemmer i 1801: Gå ind på https://1800tallet.dataekspeditioner.dk/ vælg ‘Husstandsstørrelse’ under filtre, og indtast det antal medlemmer, I er i din husstand. Når du søger, optræder alle mennesker, der er registreret i en husstand af den størrelse, så du skal ikke gange tallene i denne sammenhæng.
Udregn hvor stor en procentdel af befolkningen, der boede i den størrelse husstand i 1801 ud fra det samlede befolkningstal, du fandt i opgave 1. Er der forskel mellem dengang og i dag? Prøv at indtaste andre antal medlemmer i husstanden og sammenlign: Hvordan har husstandsstørrelsen ændret sig fra 1801 til i dag?
Gå ind på link-lives.dk og find søgefunktionen øverst i højre side på hjemmesiden.
Når du scroller lidt ned inde på søgefunktionen, kan man foretage en Specifik søgning.
Brug denne søgefunktion til at løse de nedenstående opgaver:
- Find en person, der er født præcis 100 år før dig.
- Find en person, hvis navn minder om dit (du kan slå stavevariationer til, når du søger efter dette).
- Find en person, der boede tæt på dig – eller tæt på et særligt sted, du kender. Det er selvfølgelig sjovere og nemmere, hvis man vælger et sted, der ikke er så stort. Når du har fundet en person i et bestemt område, kan du trykke på vedkommendes livsforløb og inde under dette se, hvor de boede ved de forskellige folketællinger. Hos de fleste kan man under original indtastning se den nøjagtige adresse.
- Find en kendis! Den store opblomstring i litteratur, malerkunst m.m. som skete i 1800-tallet, har medført at en række personer fra perioden stadig er kendte idag. Prøv fx at finde H. C. Andersen inde på Link-Lives – slå evt. hans fødeår op for at være sikker på, at det er den rigtige du finder. Når du finder personregistreringen af den berømte forfatter, kan du under original indtastning se, hvor han boede. Hvis du trykker på Husstand kan du se, hvem der ellers boede på adressen. Prøv også at finde fx Amalie Skram eller Grundtvig. Hvor mange oplysninger kan man finde om dem?
Modul 2: Hvem var vi?
Data om fortidige forhold er noget vi selv skaber i nutiden. Der var ikke databaser eller central registrering i 1800-tallets Danmark. Der er dog bevaret en række folketællinger, som indeholder en masse oplysninger, vi kan lave om til data. Men det er altid en fortolkningsproces, hvilket vi skal være meget opmærksomme på.
I dette modul skal du arbejde med:
- at få overblik over centrale begivenheder og forhold i Danmark i 1800-tallet
- at få indsigt i nogle af de problemer som opstår, når man arbejder med data fra fortid
I skal starte med at samle op på dagens lektie.
Gå sammen I grupper, og saml op på:
- Hvad kendetegnede Danmark i 1800-tallet?
- Hvilke socialhistoriske forhold omtales og fremhæves?
Lav herefter i grupper en brainstorm over, hvilke sociale forhold det kunne være interessant at undersøge i 1800-tallet. Skriv så mange spørgsmål (problemstillinger) som muligt på post-its eller små sedler.
Gå bagefter ind på Link-Lives.dk og 1800tallet.dataekspeditioner.dk, og undersøg hvilke af dem, dataen kan belyse, og hvilke den ikke kan belyse. Sorter sedlerne i to bunker: Dem med problemstillinger, der kan besvares, og dem som ikke umiddelbart kan besvares.
Overvej: Hvilket materiale ville gøre det muligt at svare på dem, I ikke mener kan besvares ud fra Link-Lives og 1800tallet.dataekspeditioner?
I har nu snuset lidt til, hvilken data I kan søge i for at få svar på spørgsmål om Danmark i 1800-tallet.
Men hvor kommer den data fra? Og hvad står der egentlig i de kilder, som den bygger på?
I denne opgave skal I arbejde med, hvor udfordrende det kan være at oversætte kildemateriale fra fortid til data, vi kan bruge til at undersøge fortiden gennem.
Hent det linkede excel-ark: Data til opgave i modul 2
Dataen heri består af et uddrag fra folketællingen i 1850. De to sidste kolonner viser, hvordan meget af dataen er standardiseret. Fx er forskellige stavemåder af den samme by, i dataen er blevet standardiseret, så byen har samme navn i alle registreringer.
Prøv at undersøge, hvad de forskellige erhvervsbetegnelser dækker over. Brug ordnet.dk, hvor der også er en historisk ordbog, til at slå erhvervene op.
Kan I inddele de mennesker som fremgår af uddraget i a) overklasse, b) middelklasse og c) underklasse?
Hvad kan vi vide om kvinderne i uddraget? Hvordan kan man undersøge deres placering i samfundet ud fra dataen i folketællingen?
Sammenlign uddraget i excel-arket med den data, som fremgår på 1800tallet.dataekspeditioner.dk. Hvordan er de ekstra kolonner blevet til? Og hvad kan de ekstra kolonner bruges til at undersøge?
I skal nu i gang med at arbejde med dataen på 1800tallet.dataekspeditioner.dk
Gå ind på siden, og læs grundigt forklaringen på, hvordan siden bruges.
Løs herefter de nedenstående opgaver i par. Har I brug for hjælp, så er der allernederst hints til, hvordan I gør.
- Hvor mange mennesker boede der i Danmark i 1801, 1850 og 1901?
- Hvem bor hvor? Undersøg, hvordan fordelingen af mennesker mellem landsdelene var i 1801, 1850 og 1901.
- Undersøg, hvor stort et antal, og hvor stor procentdel der bor i henholdsvist på landet, i byer og i København i de tre folketællinger.
- Hvilke byer var de tre største efter København i 1801, 1850 og 1901?
Tips til at løse opgaverne:
- Hvor mange mennesker boede der i Danmark i 1801, 1850 og 1901?
- I kan aflæse dette, hvis I sørger for at hele datasættet vises. Vælg intet filter, og tryk søg.
- Vær opmærksomme på, at der både angives antal sider (page 1 ud af X) OG antal resultater = det rigtige.
- I skal gøre det for hver af de tre folketællinger, hvilket vælges i venstre side.
- Hvem bor hvor? Undersøg, hvordan fordelingen af mennesker mellem landsdelene var i 1801, 1850 og 1901.
- I kan bruge parameteret amtskort ved at fravælge alle andre parametre og vælge denne visualisering. Her kan i på et kort over Danmark se, hvor mange der boede i de forskellige amter, og hvor i Danmark de ligger.
- I skal også bruge angivelsen af amt i dataen. Slå op, hvor de forskellige amter lå, så I kan afgøre, om de ligger fx på Fyn eller i Jylland.
- Undersøg hvor stort et antal, og hvor stor procentdel der bor i henholdsvist på landet, i byer og i København i de tre folketællinger.
- Ved at bruge parameteret bostedstype kan I aflæse realtal og se procentfordeling på fx søjlediagram.
- Hvilke byer var de tre største efter København i 1801, 1850 og 1901?
- I kan i én kolonne se, hvorvidt der er tale om by eller land
- Herefter kan I sortere efter navn og tælle op.
Modul 3: Hvordan kan data belyse Danmark i 1800-tallet?
Som I arbejdede med i modul 2, er dataen ikke helt det samme som de kilder, den er baseret på: Stavemåder er blevet ændret, noget er blevet tilføjet, og nogle gange er angivelser flyttet fra én registrering til en anden.
Til gengæld kan man arbejde med dataen og undersøge en række forhold, hvilket I skal i gang med idag.
I skal i grupper arbejde med at undersøge nogle forskellige problemstillinger ved hjælp af dataen og visualiseringer på 1800tallet.dataekspeditioner.dk
I skal besvare problemstillingerne skriftligt og indsætte de relevante visualiseringer af data. Hvis I vil henvise til bestemte personer i jeres besvarelser, kan I bruge Pa ID, som er den enkelte persons nummer i systemet.
Socialhistorisk Domæne 1: Ægteskab og familiemønstre
- Hvornår blev man gift?
- Hvordan ændredes ægteskabsmønstre sig mellem de tre nedslag?
- Er der geografisk forskel mellem by/land/København i forhold til alderen for ægteskabsindgåelse?
- Hvad karakteriserede de ugifte mænd og kvinder i alderen 30-60? Prøv at kigge nærmere på nogle af dem, og se om der er bestemte erhverv eller andet, som går igen.
- Hvad lavede enkerne? Og var der forskel mellem land og by for enker?
Socialhistoriske Domæne 2: Flytning og migration
- Hvor stor en andel af befolkningen bor eller arbejder i andre sogne, end det de er født i i henholdsvis 1850 og 1901? Og hvilken forskel er der mellem de to folketællinger?
- Hvordan er fordelingen af migranter mellem land, by og København? Er der forskelle i fordelingen mellem 1850 og 1901?
- Hvad karakteriserer de mennesker, som flytter rundt i landet?
Socialhistoriske Domæne 3: Husstandene
- Hvor lang tid boede man hjemme?
- Hvor mange boede man sammen?
- Hvordan ændrede husstandenes størrelse sig i løbet af 1800-tallet?
- Hvor mange husstande består kun af familierelaterede personer?
- Hvor mange bor sammen på tværs af generationer?
Modul 4: Hvordan får vi den bedste faglige viden om Danmark i 1800-tallet?
I skal begynde med at gå sammen i grupperne fra sidste modul og samle op på jeres undersøgelse. Gør jer klar til at præsentere den for andre. Det er en god idé at vise de andre jeres visualiseringer af data, så man har noget at forklare ud fra.
I skal bagefter gå sammen med én fra hver af de andre grupper og fremlægge på skift.
Saml op på, hvad I har belyst med jeres arbejde, og om der er problemstillinger I fortsat ikke har fået svar på. Kig gerne på jeres sedler fra modul 2.
Herefter skal I løse opgaven om lektien.
Gå sammen i par, og lav et resumé af dagens lektie om Ane Dorotea Jensdatter.
Overvej, om der er særlige kildekritiske forhold, I skal være opmærksomme på: Hvem er afsenderen? Hvordan er kilden blevet til? Er der en tendens i kilden?
Prøv herefter at formulere 1-2 spørgsmål (problemstillinger), som kilden kan besvare.
Diskutér, hvilken forskel der er mellem kilden og dataen på 1800tallet.dataekspeditioner.dk, og hvilke forskellige problemstillinger, de kan besvare.
Mischa Sloth Carlsen 
Louise Dalgaard 
Cecilie Bepler