Kan din adfærd på nettet og de data, din mobiltelefon opsamler om dig og din færden, bruges til at at skabe viden om dig? Og kan den viden bruges til at forudsige dine handlinger eller påvirke dig til at handle på en bestemt måde?
I dette forløb undersøger vi, hvilke informationer (data) der kan opsamles om os som brugere af forskellige systemer, og hvordan machine learning kan bruges til at strukturere og tolke informationerne.
Vi kommer også til at se på, om man som bruger kan beskytte sine private oplysninger, og vi diskuterer de konsekvenser, dataindsamlingen har for os og for samfundet.
1. modul: Data om vores adfærd på nettet
Vores færden både i den fysiske og den digitale verden skaber data. Hver gang nogen observerer vores handlinger, får de en eller anden form for information om os. Du har givetvis en masse viden om dine klassekammerater, simpelthen fordi du har brugt tid sammen med dem. Den type informationer, som bygger på observationer, kalder vi data.
Vi kan bruge data til at prøve at forudsige, hvordan personer vil handle. Hvis du for eksempel bruger din viden fra tidligere observationer af dine klassekammerater, kan du sikkert give et godt bud på, hvad mange af dem foretrækker at spise til frokost, hvad de laver i den næste pause, eller hvad for noget tøj de tager på i morgen.
Data om vores adfærd bliver ikke kun observeret af de mennesker, der fysisk er til stede i samme rum som os. Data registreres også af de digitale redskaber, som vi bruger. Det skal vi undersøge lidt nærmere i de næste øvelser.
I denne øvelse skal du se, hvilke data der kan registreres om dig, når du besøger en side på internettet.
Sørg for at din computer kan afspille lyd, inden du går i gang (højttaler eller høretelefoner skal være tændt).
- Gå ind på https://clickclickclick.click/
- Prøv dig frem, og se hvad der sker.
- Undersøg, hvor meget websitet egentlig registrerer om, hvad du gør, når du er på siden (se på undersiden “Achievements”, som dukker op efter et stykke tid).
- Overvej, hvad de data, som indsamles om dine handlinger på siden, kan bruges til (også af mere almindelige sider, som kan indsamle præcis de samme data).
Har du prøvet det, at du kiggede på en bestemt vare i en webshop, og så blev du efterfølgende “forfulgt” af reklamer fra webshoppen om lignende varer, selv om du var på en helt anden hjemmeside?
Det kan lade sig gøre, fordi de fleste hjemmesider lægger cookies i din browser, når du besøger dem. Cookies er små filer, som bl.a. gør, at hjemmesiden kan genkende din computer, hvis du besøger den samme side flere gange.
I denne øvelse skal vi arbejde med en visualisering af, hvordan data om hvilke sider du har besøgt, og hvad du har foretaget dig, deles mellem forskellige hjemmesider.
1. Download internetbrowseren Chrome på https://www.google.com/intl/da/chrome/ (spring dette punkt over, hvis du allerede har Chrome).
2. Brug Chrome-browseren til at gå ind på dette link: https://chrome.google.com/webstore/detail/thunderbeam-lightbeam-for/hjkajeglckopdkbggdiajobpilgccgnj?hl, og klik på tilføj Lightbeam/Thunderbeam til Chrome-browseren.
3. Oppe i højre hjørne af Chrome-browseren har du dette ikon: 
Klik først på ikonet og derefter på udvidelsen Thunderbeam/Lightbeam for Chrome.
- Tjek, at udvidelsen åbner, når du klikker på den.
- Herefter skal du klikke “I am not interested”.
- Derefter svarer du enten “OK” eller “nej” til, at anonyme data fra din browser må bruges til forskning.
- Nu bør vinduet med udvidelsen se sådan her ud:
Så skal vi ud på nettet og hente nogle cookies:
4. Start med at gå ind på https://www.dmi.dk/ via Chromebrowseren. Accepter cookies, hvis du bliver spurgt. Klik herefter på , og åbn Thunderbeam-udvidelsen, så du kan se, hvad der er sket. Lav mouseover på cirklen og på trekanten. Hvad repræsenterer de?
5. Herefter går du ind på https://infomedia.dk/ via Chromebrowseren. Accepter cookies og tjek igen, hvad der er sket i visualiseringen i Thunderbeam-udvidelsen.
6. Så går du til https://politiken.dk/ via Chrome. Sig “ja” til cookies, hvis du bliver spurgt. Tjek igen, hvad der er sket i Thunderbeam-udvidelsen. Tag gerne et screenshot af, hvad du kan se.
7. Nu skal der shoppes! Gå ind på https://www.proshop.dk/. Sig også “ja” til cookies, hvis du bliver spurgt. Tjek, hvad der der sket i Thunderbeam-udvidelsen. Tag et screenshot, og notér kort, hvad du tror det viser.
8. Og nu vælger du selv: Gå ind på nogle websider, som du af dig selv ville kunne finde på at besøge. Undersøg for hver side, hvordan den vises i Thunderbeam-udvidelsen.
Skriv, hvilke websider du besøgte, og tag et screenshot af det samlede resultat i Thunderbeam-udvidelsen.
9. Hvilke forbindelser har du fundet mellem forskellige hjemmesider? Overvej, hvilken betydning det har, at nogle sider deler cookies (og dermed information om brugeres besøg) med andre sider.
Har du oplevet, at du kiggede på en bestemt vare i en webshop, og så blev du efterfølgende “forfulgt” af reklamer fra webshoppen om lignende varer, selv om du var på en helt anden hjemmeside?
Dette kan lade sig gøre, fordi de fleste hjemmesider lægger cookies i din browser, når du besøger dem. Cookies er små filer, som bl.a. gør, at hjemmesiden kan genkende din computer, hvis du besøger den samme side flere gange.
I denne øvelse skal vi arbejde med en visualisering af, hvordan data om hvilke sider, du har besøgt, og hvad du har foretaget dig, deles mellem forskellige hjemmesider.
1. Download internetbrowseren Firefox: https://www.mozilla.org/da/firefox/new/ (spring dette punkt, over hvis du allerede har Firefox).
2. Brug Firefox-browseren til at gå ind på dette link: https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/lightbeam-chikl/, og klik på “Føj til Firefox”.
3. Oppe i højre hjørne af Firefox har du nu dette ikon: 
Tjek, at udvidelsen åbner, når du klikker på ikonet.
Nu bør vinduet med udvidelsen se sådan her ud: 
Så skal vi ud på nettet og hente nogle cookies:
4. Start med at gå ind på https://www.dmi.dk/ via Firefox-browseren. Acceptér cookies, hvis du bliver spurgt.
Klik herefter på , og åbn Lightbeam-tiføjelsen, så du kan se hvad der er sket. Lav mouseover på cirklen og på trekanten. Hvad repræsenterer de mon?
5. Derefter går du ind på https://infomedia.dk/ via Firefox. Tjek igen, hvad der er sket i visualiseringen i Lightbeam.
6. Så går du til https://politiken.dk/ via Firefox. Sig “ja” til cookies, hvis du bliver spurgt. Tjek igen, hvad der er sket i Lightbeam. Tag gerne et screenshot af, hvad du kan se.
7. Nu skal der shoppes! Gå ind på https://www.proshop.dk/. Sig også “ja” til cookies, hvis du bliver spurgt. Tjek, hvad der er sket i Lightbeam. Tag et screenshot, og notér kort, hvad du tror, det viser.
8. Og nu vælger du selv: Gå ind på nogle websider, som du ville kunne finde på at besøge af dig selv – undersøg for hver side, hvordan den vises i Lightbeam.
Skriv, hvilke websider du besøgte, og tag et screenshot af det samlede resultat i Lightbeam.
9. Hvilke forbindelser har du fundet mellem forskellige hjemmesider? Overvej, hvilken betydning det har, at nogle sider deler cookies (og dermed information om brugeres besøg) med andre sider. Tal gerne med sidemanden om det.
10. Notér kort i et dokument, hvad du har fundet ud af (og inddrag gerne dine screenshots).
2.modul: Cookies
Når du går ind på en hjemmeside, du ikke har besøgt før, vil du ofte møde et banner, som beder dig om at acceptere cookies.
Cookies er små tekstfiler, som gemmes på den mobiltelefon, tablet eller computer, du bruger. Når du næste gang besøger den samme hjemmeside, kan siden “genkende” dig, fordi den læser den cookie, der ligger på dit device.
Der er fire forskellige typer af cookies:
Tekniske cookies
Den tekniske cookie er nødvendig for at sikre, at siden fungerer, som den skal. Det kan f.eks. være, hvordan siden vises (zoomet ind eller ud) eller sprogindstillinger. Det er også den tekniske cookie, som husker indkøbskurven, hvis du kommer tilbage til en side, hvor du tidligere har været på vej til at købe noget.
Tekniske cookies bliver også ofte kaldt ”nødvendige” cookies, fordi hjemmesiden simpelthen ikke fungerer, hvis disse cookies ikke bruges. F.eks. er det nødvendigt at lægge en cookie i din browser, hvis du afviser cookies, så siden ved, at du allerede har afvist disse cookies.
Statistikcookies
Statistikcookien bruges til at gøre hjemmesider mere brugervenlige. Statistikcookien indsamler data om brugernes adfærd på hjemmeside. Det kan f.eks. være information om, hvilke menufelter der blev klikket på, og om søgefeltet blev brugt. Udvikleren af hjemmesiden kan derefter bruge data fra statistikcookies til at gøre næste version af hjemmesiden mere brugervenlig.
Personaliserede cookies
Personaliserede cookies bruges til at sortere indhold på hjemmesiden. Forskellige personer vil få forskelligt indhold vist afhængigt af, hvad de foretrækker. Personaliserede cookies indsamler oplysninger også uden for den hjemmeside, der har sat cookien. Det kan f.eks. være oplysninger om dine søgninger, og hvilke andre sider du besøger.
Markedsføringscookies
Markedsføringscookies viser annoncer, som er målrettet til den specifikke bruger. Markedsføringscookies indsamler data om din adfærd på nettet på samme måde som de personaliserede cookies. Disse data bruges til at vise reklamer, som er målrettet personer med dine interesser og vaner.
Har du styr på lektien om de fire typer af cookies? Tag quizzen!
(Download PDF)
DataekspeditionerQuizelementer-DataogprivativLektiequizCookies
Fælles
Kig på et cookie-samtykke, og tal om, hvilke muligheder man som bruger har for at vælge cookies til eller fra. Vælg et eksempel, hvor der er mulighed for at fravælge specifikke typer af cookies (f.eks. fra https://www.dmi.dk/ eller https://www.zalando.dk/).
Tal om
- Hvilke typer cookies tilhører de forskellige valgmuligheder (jf. lektie 2.1)?
- Hvilke typer cookies ville du acceptere?
- Hvordan er cookie-samtykket opbygget: Er det nemt for brugerne hurtigt at fravælge cookies, de ikke ønsker?
Formålet med dette spil er at vise, hvordan man, når man skynder sig for at komme videre til det egentlige mål, hurtigt kan komme til at acceptere cookies, man egentlig ikke ønsker.
Hvad er et cookiesamtykke?
Lovgivningen i Danmark og EU kræver, at brugeren af en hjemmeside giver samtykke, før der sættes ikke-nødvendige cookies i brugerens browser.
Derfor møder vi tit forskellige former for pop ups, som beder os acceptere cookies. I denne øvelse skal du se på forskellige eksempler og vurdere, hvor brugervenlige de er.
Opgave: Undersøg eksempler på cookiesamtykker
Her er nogle eksempler på cookie-samtykke hentet fra det virkelige liv.
Eksempel 1 (fra https://restockcph.dk/)
1a: Hvis vi antager, at du vil have så få cookies som muligt, hvad skal du så klikke på i det ovenstående eksempel?
1b: Er det nemt eller besværligt for brugeren at undgå cookies?
Skriv dine svar ned på et papir.
Eksempel 2 (fra https://www.warmnordic.com/dk/hjem)
2a: Hvis vi antager, at du vil have så få cookies som muligt, hvad skal du så klikke på i eksempel 2?
2b: Er det nemt eller besværligt for brugeren at undgå cookies i eksempel 2?
2c: Sammenlign med eksempel 1 ovenfor. Er det nemmere eller sværere at undgå cookies i eksempel 2? Hvorfor/ hvorfor ikke?
Eksempel 3 (fra https://rugsolid.dk/)
3a: Hvis vi antager, at du vil have så få cookies som muligt, hvad skal du så klikke på i eksempel 3?
3b: Er det nemt eller besværligt for brugeren at undgå cookies i eksempel 3?
3c: Sammenlign med eksempel 1 og 2 ovenfor. Er det nemmere eller sværere at undgå cookies i eksempel 3? Hvorfor/ hvorfor ikke?
(Alle illustrationer er fra https://multimediedesigneren.dk/gestaltlovene/, medmindre en anden kilde er oplyst)
Hvad er det her?
Ja, egentlig er det jo bare nogle pletter, som blinker. Men din hjerne tolker dem, så du ser en dalmatiner i bevægelse.
Du ser en dalmatiner, fordi hjernen altid forsøger at skabe mening i det, vi ser. Hjernen bruger mønstre og erfaring til at forstå det, den ser.
I dette afsnit skal vi se på gestaltlovene. De er nogle grundlæggende principper for, hvordan vi opfatter visuelle input.
Vi skal også se, hvordan gestaltlovene kan bruges til at designe cookiesamtykker som gør det nemt – eller svært – for brugeren at dele så få data om sig selv som muligt.
Vi starter med tre af gestaltlovene:
Loven om nærhed
Loven om nærhed siger, at ting, der er tæt på hinanden, ser ud til at være mere beslægtede end ting, der har større afstand. Det er loven om nærhed, som gør, at vi tolker de 18 prikker i billedet her som tre separate grupper.
Loven om lighed
Loven om lighed bygger på, at vi opfatter ting, der er ens, som en del af en gruppe. De 12 firkanter i billedet har alle samme størrelse og samme afstand til de nærmeste firkanter. Alligevel opfatter vi dem som to forskellige grupper på grund af forskellene i form og farve.
Loven om lukkethed
Loven om lukkethed siger, at vi opfatter ting, der er lukket af fra hinanden som tilhørende hver sin gruppe. Det kan gøres med en indramning eller som her med en anden baggrundsfarve. Vi opfatter de 18 prikker som del af to klart adskilte grupper, fordi den ene gruppe er lukket inde i den blå baggrund – selv om prikkerne ellers er helt ens hvad angår form, farve og indbyrdes afstand.
Hvordan kan gestaltlovene bruges?
Her er et eksempel på et ret brugervenligt cookiesamtykke.
Som bruger er det nemt at afkode, at jeg skal klikke på en af de to knapper nederst for at komme videre.
God brug af gestaltlovene er med til at gøre det brugervenligt: De to store knapper opfattes tydeligt som forskellige fra resten på grund af deres baggrundsfarve (loven om lukkethed), placering (loven om nærhed) og form (loven om lighed).
Her er et andet eksempel på et cookiesamtykke. Hvor skal man klikke, hvis man vil undgå flest mulige cookies?
I dette tilfælde er viden om gestaltlovene brugt til at forsøge at påvirke brugeren til at acceptere cookies i stedet for at vælge dem fra.
Det ser ud som om, der kun er én valgmulighed, nemlig knappen nederst. Den er tydeligt adskilt fra resten (loven om nærhed) og har en ramme og forskellig baggrundsfarve (loven om lukkethed).
Den understregede tekst ”afvise cookies” er også en valgmulighed, men fordi den er integreret i informationsteksten (loven om nærhed), opfatter mange brugere den ikke som en mulighed. Derved narres nogle brugere til at acceptere cookies.
Opgave 1
Her er et skærmbillede, som dukker op, når man vil reservere bord på en restaurant.
En bruger, som IKKE ønskede at bruge en Facebook- eller en Google-konto til at reservere med, opgav (rasende) at komme videre.
- Kunne brugeren have reserveret bord uden at logge ind?
- Brug gestaltlovene til at forklare, hvorfor brugeren oplevede, at det var umuligt at komme videre uden at logge ind.
- Overvej, hvorfor en restaurant er interesseret i at kende sine gæsters Facebook- eller Google-profil.
Flere gestaltlove
Loven om erfaring
Gestaltloven om erfaring siger, at vi bygger en stor del af vores forståelse af det, vi ser, på, hvad vi har oplevet tidligere. F.eks. har vi lært, at vi kan lukke et banner eller et pop up-vindue ved at klikke på det lille kryds i højre hjørne.
Vi har også lært, at hvis noget har en ramme og evt. en anden baggrundsfarve (loven om lukkethed), så er det ofte en knap, og vi kan forvente, at det har en effekt, hvis vi klikker på den.
Loven om forbundethed
Loven om forbundethed handler om at tydeliggøre, at nogle ting hører sammen – at de er forbundet og dermed adskilt fra andre elementer. Det kan markeres f.eks. med linjer, kurver eller farveforløb.
Opgave 2
På vej ind på en spændende side bliver brugeren stoppet af dette pop up-banner. Hvordan kommer brugeren videre uden at udlevere flere informationer om sig selv end højst nødvendigt?
- Hvilke muligheder har brugeren for at slippe af med banneret og komme videre ind på siden?
- Hvilken af disse muligheder vil dem, der har designet siden, helst have, at brugeren vælger?
- Hvilke gestaltlove er brugt for at lede brugeren i den retning, som designeren ønsker?
Opgave 3
Gå på nettet, og find selv nogle eksempler på cookiesamtykker eller lignende. Tag screenshots og lav derefter en analyse:
- Hvor brugervenlige er jeres eksempler? (Er det nemt eller besværligt at vælge så få cookies som muligt)?
- Hvilke gestaltlove er blevet brugt?
- Er gestaltlovene brugt til at hjælpe brugeren til nemt at vælge så få cookies som muligt? Eller er gestaltlovene med til at påvirke brugeren til at acceptere alle cookies?
Skriv jeres svar ned i et dokument.
3. modul: Design af cookie-samtykke
Har du styr på lektien om gestalt love? Tag quizzen!
(Download PDF)
DataekspeditionerQuizelementer-DataogprivatlivLektiequizGestalt
Interaktionsdesign
Interaktionsdesign er den måde, en app eller en hjemmeside er designet til at interagere med brugeren.
Interaktion består af brugerens input (f.eks. klik eller indtastninger) og programmets output (det, som sker på skærmen som reaktion på brugerens input)
Prototype
En prototype er et eksempel, som viser, hvordan et færdigt produkt vil se ud og fungere, men som ikke er færdigtlavet. Man kan f.eks. bruge papir og blyant til at fremstille en prototype af et website, man har tænkt sig at lave. Det kan være praktisk at lave en prototype for at kunne teste på potentielle brugere, om interaktionsdesignet fungerer som planlagt, før man bruger lang tid på at programmere det.
Prototypen kan f.eks. være lavet på papir eller som billeder på en skærm, så man kan teste brugeres reaktion på det planlagte design.
Her er et eksempel på test ved hjælp af en papirprototype:
Dark pattern design
Et dark pattern design er interaktionsdesign, som har skjulte intentioner. F.eks. et cookiesamtykke som ”skubber” brugere i retning af at acceptere flere cookies (og dermed afgive flere data), end de egentlig ønsker.
Det er ikke umuligt at sige “nej” til cookies her. Men det er mere besværligt end bare at sige “OK” til alle. Brugerne ønsker at komme hurtigt videre (så lidt friktion som muligt). Det får mange til at acceptere hele pakken af cookies.
I de foregående øvelser har I arbejdet med forskellige eksempler på cookiesamtykker, og hvordan gestaltlovene er brugt til at gøre samtykkerne mere eller mindre brugervenlige.
I denne opgave skal I selv lave prototyper på cookiesamtykker.
1: Lav prototyper
I skal lave to forskellige prototyper. De har hver deres formål.
- Prototype 1: Formålet er at gøre det så nemt og overskueligt som muligt for bruger at få præcis den mængde og type cookies, som ønskes.
- Prototype 2: Formålet er, at brugeren skal lokkes til at tillade så mange cookies som muligt (fordi dem, der står bag dette website, virkelig gerne vil have en masse data om deres brugere). Det må ikke være umuligt at undgå cookies, men det skal ikke være nemt.
For begge prototyper gælder det, at I skal inddrage gestaltlovene i jeres overvejelser om, hvordan cookie-samtykkerne skal se ud.
I må gerne lade jer inspirere af eksempler fra det virkelige liv, men I skal kunne begrunde jeres valg i designet ved hjælp af overvejelser om gestaltlovene (og evt. andre overvejelser om interaktionsdesign).
2: Test jeres to prototyper på 3-4 forskellige personer
Hvis jeres design ikke påvirker forsøgspersonerne på den måde, som I havde planlagt, så prøv at ændre i prototyperne, og test dem igen.
Lav gerne en videooptagelse af en eller flere af testene.
3: Skriv en kort tekst om tankerne bag jeres to design
Forklar, hvilke gestaltlove (og evt. andre tricks) I har brugt til at påvirke brugerne i den ønskede retning.
4: Aflevér
Lav et dokument med en tekst om tankerne bag jeres prototyper og billeder eller videoer af dem.
Hvorfor skal brugeren give samtykke til cookies?
Grunden til, at du møder bannere med cookiesamtykker, hver gang du går ind på en ny hjemmeside, er, at EU-landene har lavet regler om, at brugere af en hjemmeside altid skal informeres om, hvilke cookies hjemmesiden sætter på brugerens computer, og at brugeren skal have mulighed for at afvise cookies.
EU har lavet disse regler for at sikre, at vi som brugere af hjemmesider kan have fuld kontrol over, hvilke data vi afgiver, når vi surfer på nettet.
Hvad er reglerne for udformning af cookiesamtykker?
Der er følgende krav til cookiesamtykker:
- Der skal ske en aktiv handling
- “Klik videre”-funktion, hvor man oplyser, at man ved at fortsætte med at bruge hjemmesiden accepterer anvendelsen af cookies, anses heller ikke for et aktivt samtykke
- “Klik videre”-funktion, hvor man oplyser, at man ved at fortsætte med at bruge hjemmesiden accepterer anvendelsen af cookies, anses heller ikke for et aktivt samtykke
- Der skal være lige muligheder for at sige “ja” og “nej” til cookies
- Man må altså ikke “skubbe” brugerne i retning af at samtykke – f.eks. gennem knappers størrelse, farve og placering.
- Man må ikke gøre det mere besværligt at sige “nej” ved kun at give mulighed for at vælge mellem ”ja” og ”mere information” i første dialogboks.
- Det skal være tydeligt, at det er muligt helt at sige “nej” til, at der sættes cookies.
(Kilde: Quick-guide til at sætte cookies. Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen og Rådet for Digital Sikkerhed. Link: https://www.datatilsynet.dk/Media/E/7/Quickguide.pdf )
Opgaver
1: Undersøg, om følgende hjemmesiders cookiesamtykker lever op til de ovennævnte krav.
- https://bogogpen.dk/
- Forside | Vejdirektoratet
- Gina Tricot: Dametøj og mode online og i butik – Gina Tricot
- En fjerde hjemmeside, som du selv vælger.
2: Nu skal der diskuteres! Overvej følgende spørgsmål med din gruppe/makker, og notér både, hvad I mener, og hvordan I kan begrunde jeres mening.
- EU har vedtaget, at der kun må sættes cookies, hvis brugeren er informeret om det, og der er givet samtykke. Er det en rimelig lov? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Giver det egentlig mening at forvente, at man som bruger kan og vil tage et informeret valg om cookies, hver gang man møder et cookiesamtykke? (Tænk efter: Hvordan reagerer I selv på cookiesamtykker? Læser I dem grundigt igennem, og føler I jer fuldt informerede om, hvilke cookies I modtager?)
- Hvis man gerne vil beskytte internetbrugere mod at afgive flere data, end de selv ønsker, er cookiesamtykker så en god måde at gøre det på? Hvorfor/hvorfor ikke?
4. modul: Hvordan kan data bruges?
Dokumentaren Privatliv til salg findes på CFU.
Se dokumentaren fra starten og stop ved 33:13.
Overvej efterfølgende:
Hvilke eksempler gives der på brug af data i USA?
Er det brugernes eget ansvar, at deres data indsamles?
DuckDuckGo vil hjælpe brugere til ikke at blive sporet.
DuckDuckGo er bl.a. en søgemaskine, som i modsætning til Google ikke husker, hvad man tidligere har søgt på, og derfor heller ikke personaliserer resultaterne specifikt til brugeren.
Lav følgende eksperiment sammen med en eller flere andre:
- Lav en søgning på Google (bliv enige om jeres søgeord, så alle søger på det samme).
- Sammenlign jeres resultater. Får I de samme sider op, eller er der forskelle?
- Lav den samme søgning på DuckDuckGo.
- Sammenlign jeres resultater med hinanden og med dem, I fik i Google. Er det de samme?
På baggrund af eksperimentet:
Diskuter fordele og ulemper ved at lave søgninger på en søgemaskine, som ikke sporer brugeren.
DuckDuckGo eksisterer som en udvidelse til browsere og som en mobilapp. Hvis du er interesseret i at begrænse, hvor meget du bliver tracket, kan du overveje at installere udvidelsen på din computer og appen på din telefon.
Du finder dem her: Privacy, simplified. — DuckDuckGo Browser Extension & Mobile App
Dataekspeditioners profileringsapp bruger webcam til at aflæse brugerens humør, køn og alder.
Den kan tilgås på https://profil.dataekspeditioner.dk/.
Afprøv appen.
Overvej efterfølgende:
- Hvor godt virker appen? Kan den fastslå køn, alder og humør?
- Hvad kunne man bruge denne type teknologi til?
- Hvordan kan man bruge de informationer, appen giver, til at målrette annoncer?
- Kunne man bruge appen til andre formål? Kunne en lærer f.eks. måle, hvor koncentreret eleverne følger med i timen?
- Er der etiske problemer ved at bruge denne type teknologi?
Dokumentaren Staten ser alt er tilgængelig på CFU (link). Se fra starten til ca. 10:55.
Overvej efterfølgende:
- Hvordan bruger Kina overvågning og indsamling af data?
- Hvordan påvirker Kinas brug af data borgernes adfærd?
- Hvad synes du om Kinas system med sociale point?
- Sammenlign med den brug af data, der finder sted i USA (som du så i Privatliv til salg). Gør det nogen forskel, om det er staten eller private virksomheder som indsamler data om borgerne?
Mischa Sloth Carlsen 
Louise Dalgaard 
Cecilie Bepler